Organisationskultur i praksis – hvad er kultur?

I foråret udgav jeg bogen ”Organisationskultur i praksis ” og i dette efterår vil jeg sætte fokus på nogle af de emner jeg berører her og, samtidig, forhåbentligt, inspirere dig i dit eget arbejde i din organisation.

 

Et passende sted at starte er at få defineret, hvad organisationskultur egentligt er. Her kommer forskellige sider af hvad det kan være. Se dem som brikker der tilsammen er hele kulturen.

 

  1. Kulturen er vores måde at omgås hinanden på.
  2. Kulturen er sproget, bygningerne, strukturen og de formelle eller uformelle ”regler” vi arbejder efter.
  3. Kulturen er de værdier, der ligger til grund for det vi gør – hvilket ofte ikke er de samme værdier som vi siger vi har.
  4. Kulturen er de antagelser om os selv og verden, der ligger til grund for vores værdisæt.
  5. Kulturen er en kollektiv forsvarsmekanisme.
  6. Kulturen består ofte af mange forskellige subkulturer.
  7. Så snart kulturen består af mere end ca. 20 individer, er det tvivlsomt om vi kan tale om én kultur.
  8. Kulturen er i stadig forvandling.
  9. En del af kulturen er myten om os selv – sand eller falsk.
  10. Kultur er kollektive vaner.

 

Pssst. Jeg planlægger en kulturworkshop hen på efteråret, som du allerede nu kan komme på venteliste til og hvis du vil kigge i bogen, kan den købes her.