Kultur og vurderinger
“As soon as I can explain my perceptions, I assume they are correct and defend them“
Mickey Connolly & Richard Rianoshek
Homo Sapiens er som den biologiske skabning vi er, instinktivt udstyret med evnen til at fortolke de indtryk vi gennem perceptionen opfatter fra omgivelserne på en måde som først og fremmest skal sikre vores overlevelse.
Samtidig er vi et socialt-kulturelt væsen, og vores fortolkninger og vurderinger af de indtryk vi modtager er i høj grad påvirket af den kulturelle formning vi har modtaget vi opvækst uddannelse osv.
I en organisatoriske kontekst kan en rent evolutionær og ikke reflekteret vurdering imidlertid være en udfordring.
For at kunne implementere eller eksekvere effektivt er du nødt til at udvikle en evne til at skelne mellem det du på den ene side føler, tror og vurderer om dine oplevelser og på den anden side det du kan kalde for de rene fakta—det der rent faktisk sker som du bygger dine følelser, tro og vurderinger på.
Ellers vil du opleve, at du alt for ofte i organisationen bruger tid på ufrugtbare diskussioner med andre og dermed mister værdifuldt momentum.
Lad os starte med at slå fast, at det er naturligt for os at vurdere og have følelser omkring vores oplever – det er en del af den menneskelige organismes biologisk-psykologiske setup: Vi tolker på vores oplevelser.
Problemet er imidlertid, at de fleste af os bliver stående ved vores vurderinger og ikke sætter spørgsmålstegn ved om de også er sande—ja mange af os opfatter endda ubevidst vores vurderinger som fakta.
Vi er nødt til at udvikle, en evne til ikke blot at blive stående ved vores første, umiddelbare vurdering, men undersøge, hvorvidt den er korrekt eller om der er andre, mere korrekte eller værdifulde, vurderinger.
Denne evne adskiller de mennesker som skaber høj værdi fra alle de andre som følger deres første indskydelse og derfor reagerer relativt ureflekteret på det omgivelserne byder dem og ofte blot ophøjer deres vurderinger til fakta—såkaldte bioreaktioner.
Den efterspurgte evne består i at opøve en opmærksomhed over for vores vurderinger, som gør, at vi bliver i stand til at spørge for det første: “på hvilke fakta bygger jeg denne vurdering?” og efterfølgende når vi har undersøgt fakta at spørge: “er det muligt, med udgangspunkt i disse fakta, at komme med andre, mere positive/værdifulde vurderinger?”
Ikke mindst fordi organisationskultur er dybt afhængige af kvaliteten af den kommunikation som mere end noget andet er katalysatoren for effektiv implementering, skylder vi at tage udfordringen omkring vores vurderinger op.
