Et nyt halvår venter

Den uformelle organisation spiller en hovedrolle med hensyn til at tilfredsstille vigtige følelsesmæssige behov hos de ansatte  
Edgar Schein

Så gik den sommerferie og hvis du har gjort som de fleste af os har du brugt den på at søbe rigelige mængder rosé under Sydens sol.

Samtidig har du muligvis brugt noget af tiden i hængekøjen eller på stranden til at forundres måske endda betages over nogle af de ting den fremmede kultur du besøgte byder på.

Nu hvor du er tilbage i de hjemlige omgivelser og lige skal bruge det første par uger på at komme op i gear igen oven på ferien (forskningen viser faktisk at det er sundt for hjernen at starte op stille og roligt), kunne det måske være på sin plads at smide stængerne op på skrivebordet og bruge en stund på lidt opstartsrefleksioner.

Det kunne f.eks. være (nedenstående orden er fuldkommen vilkårlig, og jeg forventer ikke at alle punkter er lige vedkommende, så tag dem, der giver mening for dig): Hvad tager jeg med fra det sidste halvår?

  • Hvad gik godt?
  • Hvad gik mindre godt?
  • Hvad har jeg lært?
  • Hvordan sikrer jeg at jeg omsætter det lærte i handling fremover?
  • Hvad er det bedste der kan ske i det kommende halvår?
  • Hvad kan jeg lære af min sommerferie og de oplevelser jeg havde der?
  • Hvilke konkrete mål vil jeg sætte for efteråret?
  • Hvordan vil jeg sikre at de bliver realiseret?
  • Hvad vil jeg ændre i min egen adfærd?
  • Hvordan skal jeg ændre mit mindset?
  • Hvad vil jeg ændre i organisationen?
  • Hvordan vil jeg gøre det?
  • Hvad gør mig glad?
  • Hvad gør mig i dårligt humør?
  • Hvordan undgår jeg det?
  • Hvad giver mig energi?
  • Hvordan kan jeg ramme mere af det, der giver mig energi?
  • Hvem er det vigtigt, at jeg får en snak med?
  • Hvilke af mine kompetencer bør jeg styrke?

Med ønsket om et godt og lykkebringende halvår!